Legestue med rytmik og babysalmesang

Fredag formiddag er der legestue for de mindste og deres forældre - med rytmik og babysalmesang. Vi synger rytmiksange, kendte børnesange og salmer. Legestuen er aldersinddelt – og programmet er tilpasset børnenes alder.

 

Holdoversigt:

Fredag kl. 10.45 - 11.45: Børn på 6-12 måneder

Fredag kl. 12.00 - 13.00: Børn på 0-6 måneder

 

NB: LEGESTUEN HOLDER I ØJEBLIKKET PAUSE, VI GLÆDER OS TIL AT KUNNE BYDE JER VELKOMMEN TILBAGE SENERE PÅ ÅRET!

 

Hvert hold starter med en halv times sang og bagefter er der tid til leg, kaffe og snak. Der er ingen tilmelding, man møder bare op i kirken.

Kom gerne 5 minutter før vi starter - så du kan nå at pakke barnet ud af barnevognen, hilse på de andre børn og lege lidt med rasleæg inden vi synger. Ældre søskende er velkomne til at være med i legestuen.

Mødregrupper der følges til legestuen og har børn som passer ind på flere hold, hører til det hold de fleste af børnene aldersmæssigt passer ind på. 

 

Velkommen i Strandmarkskirkens legestue!

 
Del dette: