


Hvad kræves der for at blive konfirmeret?
For at jeg kan konfirmere dig gælder følgende betingelser, som du skal opfylde:
- At du er døbt (Hvis ikke, kan du blive døbt i løbet af vinteren)
- At du kommer til forberedelse i hele forløbet. Der er mødepligt.
- At du deltager, som led i forberedelsen, i mindst fem gudstjenester i Strandmarkskirken, og du skal have gået alle gangene inden jul.
- At du udviser en tilpas aktivitet i timerne.
Det er helt frivilligt om du vil deltage eller ej; men opfylder du ikke betingelserne, så må jeg ikke konfirmere dig.
Fravær
Hvis du af en eller anden grund er fraværende fra forberedelsen, så skal du huske, at du selv har valgt at gå til forberedelse og at vi her gennemgår ret væsentlige emner hver gang vi mødes og at man derfor mister noget af helheden ved et fravær. Det er i orden at vise skole-kontaktbogen når du møder efter et fravær. Ved for meget fravær opfylder du ikke betingelserne for at blive konfirmeret.
Hvor finder forberedelsen sted?
Timerne foregår i konfirmandsalen i Strandmarkskirken, med mindre andet bliver meddelt.
Gudstjenesterne foregår i Strandmarkskirken!
Hvor mange gange skal jeg gå i kirke?
Du skal gå i kirke mindst et par gange om måneden fra september til jul, ialt mindst syv gange. Husk at gudstjensten, højmessen, altid er kl. 10.00. Vi er tre præster ved kirken og du vælger selv hvilke søndage du vil gå, se f.eks. listen over gudstjenester i Kirkenyt, eller gå ind på kirkens hjemmeside (www.strandmarkskirken.dk) og se under Gudstjeneste.
Den første gang du er til forberedelse får du et lille kort, som du skal bruge når du går i kirke i Strandmarkskirken som led af din forberedelse. Kortet er dit og du skal passe godt på det. Du afleverer det, når du går ud af kirken til kordegnen eller den præst, som har haft tjenesten. Så får du en signatur på det og så er det dit ansvar at sørge for du også næste gang har kortet med i kirke og når det er opbrugt, tager du det med til næste forberedelsestime, og afleverer det til mig.
OG: du skal kun bruge dit kort, når du går i kirke i Strandmarkskirken. Går du i kirke andre steder, kan du ikke forvente, at præsten der skal give dig en bekræftelse på at du har været der. Desuden finder din forberedelse jo sted i Strandmarkskirken og ikke andre steder.
Materialer:
Til timerne i konfirmandsalen skal du medbringe lidt skrivegrej, og dit arbejdshefte, hvis du har haft det med hjem.
I Strandmarkskirken låner du salmebog og bibel og evt. en arbejdsbog - og disse bøger kan du ikke tage med hjem.