Skole og kirkesamarbejde
I Strandmarkskirken viser vi gerne kirken frem til skoleklasser og andre interesserede. Vi kan fortælle om kirkerummet og de ting der findes i en kirke, om alt det der sker i Strandmarkskirken, om gudstjenester og meget andet. Vidste du f.eks. at der findes en lille forstenet fiskemund i kirkens døbefont og at præstekraven i gamle dage fungerede som pudderfang?
Besøget kan tilrettelægges så det passer til den enkelte aldersgruppe og tager udgangspunkt i det I gerne vil vide noget om. Hvis du er lærer og gerne vil besøge kirken med din klasse, kan du kontakte sognemedhjælper Ulla Schejbel Nielsen på tlf. 36 78 20 04 eller e-mail: strandmarkskirken@mail.dk. Det er bedst hvis du kontakter os i god tid, så vi kan tilrettelægge jeres besøg i kirken så godt som muligt.
Har du ideer til et større undervisningsprojekt som du gerne vil lave i samarbejde med kirken, er du også meget velkommen til at kontakte os.

Kirkerne i Hvidovre og Rødovre har også en fælles skoletjeneste med mange spændende undervisningstilbud og kursustilbud. Du kan lære mere om Folkekirkens skoletjeneste i Rødovre-Hvidovre på www.fsrh.dk