Brugerlogin

Indtast dit brugernavn og kodeord her for at logge ind på websitet:
Log ind

Har du glemt dit kodeord?

Du er her: 
lørdag16nov2019

Basar

lørdag16nov2019 kl. 12:00 - 17:00

Med loppemarked, lotterier, boder og café slår Strandmarkskirken fredag og lørdag dørene op til den traditionsrige basar. Basaren blev oprindeligt etableret for at indsamle midler til byggeriet af kirken, og den er med sine hyggelige traditioner blevet et samlingspunkt for mange af kirkens frivillige og for masser af mennesker fra lokalområdet.
Det er en stor gruppe, der står bag basaren. De har forberedt sig gennem lang tid med at klargøre alt fra bamsebod til ringspil samt det store loppemarked, og de søde frivillige lover at være helt klar med lækre ting til cafeen. I håndarbejdskredsen har man gennem hele året arbejdet på at lave fint håndarbejde, som sættes til salg. For børnene er der også aktiviteter.
Der kan i år både betales med kontanter og MobilePay i alle boder og cafeen. Overskuddet fra basaren går til forskellige grupper bl.a. Menighedsplejen med fokus på børnene, så familierne f.eks. kan tage på ture.
Effekter til loppemarkedet modtages gerne fra nu. Dog ikke møbler, tøj og bøger – men gerne alt muligt andet, som andre kan bruge.
Basarens ønskestav
I kirkens gang hænger ønskestaven. Her er der rig mulighed for at støtte basarens café med naturalier, og dermed bidrage til basarens overskud. Man kan f.eks. vælge at donere lagkagebunde eller kaffe – og som bonus er man med i lodtrækningen om en æske chokolade.