Brugerlogin

Indtast dit brugernavn og kodeord her for at logge ind på websitet:
Log ind

Har du glemt dit kodeord?

 

Koncerter for børn i Strandmarkskirken

Torsdag den 20. september inviterede vi alle børn i Strandmarks Sogn til KirkeKulturKoncert i Strandmarkskirken.
Det er det tidligere Kultur på tværs, men da biblioteket ikke længere var ind over og vi synes, at det skulle fortsætte, har det skiftet navn.

Vi havde en halv times koncert i kirkerummet med salmesang, fløjtespil, fællessang, orgelmusik og et overraskelsesinstrument.
Gæstemusiker i år var Mads Kjøller-Henningsen, som er en af de dygtigste folkemusikere, vi har i landet. Mads har sine egne orkestre, er meget alsidig og spiller pt. også i Lars Lilholt Band.

Niels Christian Poulsen, som er en af kirkens præster, bød velkommen og derudover deltog 2. organist Randi Gislason, kirketjener Lars Bonde samt kirke- og kulturmedarbejder Anne Dorthe Sunke.

Kl. 9 for vuggestuer, dagplejer, mødregrupper og andre børn i samme aldersgruppe.

Kl. 10 for børnehaver og andre børn i samme aldersgruppe.

Kl. 11 for 0. klasser.

Vi holder næste gratis KirkeKulturKoncert i efteråret 2018.

Yderligere informationer hos Anne Dorthe Sunke, 29161191 eller strandmarkskirken@mail.dk