Sang og salmesjov

For børn på 2-3 år og deres voksne

I en gammel kuffert er der gemt en masse sjove sange og salmer. Når vi banker på kuffertens låg kommer de frem - så vi kan synge, hoppe, danse, lave fagter og grine sammen.

Det er kirke- og kulturmedarbejder Anne Dorthe Sunke der står bag "Sang og salmesjov" i Strandmarkskirken.

Sang og salmesjov er en naturlig forlængelse af babysalmesangen – men alle er velkomne, uanset om man tidligere har været med i kirkens legestue eller ej. Der er ingen tilmelding, man møder bare op. Kom gerne 5 minutter før vi starter, så der er tid til at lægge overtøjet og hilse på venner fra vuggestue og børnehave, inden vi går i gang.

Der står kander med vand på gangen, så man kan få lidt at drikke, men ellers er der ingen forplejning.

Sang og salmesjov er for børn fra ca. 2 år til ca. 4 år, men tag endelig bare søskende med, selv om de er uden for aldersgruppen.

Vi mødes igen 29. august kl. 16

Del dette: