Du er her: 

Påskens gudstjenester

Velkommen til påskens gudstjenester. Læs mere her

 

Påskefejring i Strandmarkskirken

Når påsken skal fejres i Strandmarkskirken, er der både gudstjenester og måltid på programmet.

Skærtorsdag er der gudstjeneste kl. 19.00 med Marianne Mulnæs med efterfølgende spisning. ”Skærtorsdag aften holder vi gudstjeneste, fordi netop den aften spiste Jesus med sine disciple og indstiftede nadveren, altergangen, som vi kalder det. Efter Guds-tjenesten som på en særlig måde bliver netop Guds-tjeneste, spiser vi sammen et lille måltid med små retter som har deres historie fra det måltid Jesus spiste. Smag f.eks. på mørtel fra Egyptens pyramider”, fortæller Marianne Mulnæs.

Langfredag har Rose Marie Tillisch en liturgisk gudstjenest kl. 10. Gudstjenesten er en vekslen mellem læsninger og salmesang, som følger Jesu gang den sidste dag i hans liv fra han bliver forrådt til dommen over ham, piskningen, forhånelsen, og hans død på et kors. Langfredagsgudstjenesten er en meditation over livet, lidelsen og døden – og rækker frem mod Påskedagens opstandelse, hvor kvinderne finder graven tom og kærlighed har overvundet død.

Ved gudstjenestelauget og sognepræst Rose Marie Tillisch


Påskedag den 1. april er det Benedikte Gyes kl. 10. Påsken i Strandmarkskirken sluttes af 2. påskedag med gudstjeneste ved Niels Christian Poulsen også kl. 10.

 

 

Del dette: